Hjerteorm hos hunde.
Hjerteorm findes i næsten hele Spanien, men Malaga provinsen har de
sidste par år været næsten fri for denne parasit. I løbet af de sidste
fem år, har jeg kun hørt om et par tilfælde, hvor hunde i Malaga provinsen
har fået konstateret hjerteorm. Nu er sygdommen desværre blusset op
igen. I Malaga er 20 hunde blevet smittet, en enkelt i Mijas og i Alhaurín
området er en Rottweiler for nylig død som følge af hjerteorm. Årsagen
til at sygdommen er blusset op her i området igen, kan være mange. Sygdommen
er heldigvis let at forebygge, men svær at behandle, når den er brudt
ud. Behandlingen er både lang, dyr og farlig, men behandles inficeringen
ikke, er den dødelig.
I hele Portugal og det meste af Spanien eksisterer der hjerteorm.
Derfor anses det som almen praksis, at forbygge sygdommen
Hjerteorm – Let at forebygge.
Med bare en pille en enkelt gang om måneden, er behandlingen af hjerteorm
meget let. Hjerteorm er en sygdom, der spreder sig via bakterien "Dirofiliaria
Imminitis". Normalvis er smittekilden ganske almindelige myg. Når
myggen stikker og suger blod af en inficeret hund, optager den automatisk
mikrofiliarier. Den næste hund myggen stikker, vil modtage bakterien
og blive inficeret. Inden for et halvt år vil bakterien udvikle sig
til hjerteorm, der igen udvikler nye mikrofiliarier, og hunden er nu
smittebærer.
De ligner spagetti.
En fuldvoksen hjerteorm kan blive mellem 25-30 cm lang, og ligner kogt
spagetti. De lever hovedsagelig i lungevenerne, men i særlig kraftige
tilfælde kan det sprede sig til hjertet.
Symptomerne kan variere i forhold til graden af smitte. Når antallet
af orme er lavt, har hunden ingen eller meget få symptomerne. Efterhånden
som antallet af orme stiger, vil det påvirke hundens helbredstilstand.
Når sygdommen er værst viser hunden tegn på alvorlig hjertefejl. Hvis
en ung hund dør af hvad der ligner hjertefejl, er det ofte hjerteorm,
der har dræbt den. Det er meget sjældent at katte dør af hjerteorm,
og mennesker kan ikke blive smittet.
Behandlingen er svær.
Forebyggende behandlinger er ekstremt vigtige, da hunde smittet med
hjerteorm bliver meget sygt. Behandlingen af en inficeret hund er ikke
bare ubehagelig, den er livsfarlig.
Risikoen for en blodprop er meget stor, når de døde orme bliver pumpet
rundet i kroppen.
Sådan gør du.
Den forebyggende behandling består i, at hunden skal have en pille en
gang om måneden. Denne behandling skal påbegyndes senest en måned efter
man er ankommet til Spanien og fortsætte yderligere en måned, når man
har forladt landet.
Med en blodprøve kan det fastslås om hunden er blevet smittet. Har man
været i enten Portugal, Cadiz provinsen eller Alicante området, som
er de værst ramte områder, er det en god idé at teste hunden inden den
forebyggende behandling påbegyndes.
Susanne Kamu, autoriseret
dansk dyrlæge.
Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu
C/. Maestra Aspiazu, Puebla Lucia, ES-29640 Fuengirola (Málaga) Spanien.
Tel: (+34) 952 667 333, contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com