Slip af med lopperne.

Loppe

Lopper betragtes af mange som et tegn på manglende hygiejne, dårlig rengøring eller vanrøgt af dyr. Det er helt forkert. Lopper kan kaste sig over hvem som helst, uanset hvor velplejet man er.
Med mindre dyret lever helt isolerede fra andre dyr, får det før eller senere lopper. Dette har ingenting med dyrets eller ejerens hygiejne at gøre. Men ejeren skal sørge for at være et skridt foran lopperne, så loppeangrebet bliver en undtagelse og ikke giver dyret større ubehag end højst nødvendigt.

Sommerhalvåret.
Lopper er mest normalt i sommerhalvåret, hvor praktisk taget alle dyr får lopper. Dyret smittes oftest via nærkontakt med andre dyr eller omgivelserne. Loppen kan let hoppe på et forbipasserende dyr, eftersom den kan hoppe så højt som 30 cm. Lopperne er nødt til at spise blod for at kunne lægge æg, og den kan suge blod fra mennesket, men foretrækker kæledyr som hunde eller katte.

Ti æg af gangen.
Indenfor et døgn efter blodmåltidet, lægges æggene i dyrets pels. Hunnen lægger ti æg per gang og kan lægge hundredvis af æg i sin livstid. Loppesamfundet bygger på, at de skal producere maximalt antal æg på minimal tid. Eftersom æggene ikke sidder faste i pelsen, falder mange af dem dog til jorden. De udklækkes efter ca. en uge i husdyrets pels. I varmt klima kan loppens livscyklus være så kort som fire uger. Lopperne udvikles via puppe- og larvestadier til færdige lopper og de voksne lopper er 2-4 mm lange, brune, blanke, vingeløse insekter. Yderst har den et hårdt kitinskal, som gør den meget modstandsdygtig.

Lever kort tid.
Lopper, som parer og formerer sig meget, bliver trætte og dør hurtigt. De rører sig fantastisk hurtigt og kan nogle gange ses som små, mørke prikker, der springer på dyrets krop. Ofte er de svære at få øje på eller synes slet ikke. Det tydeligste tegn på deres tilstedeværelse er, at husdyret klør sig usædvanligt meget. Dyret kan også kradse og gnave i sig selv samt ryste voldsomt på hovedet. Ved et alvorligt angreb kan kløen blive så intensivt, at der opstår sår, ofte langs ryg og bagben. Loppernes bevægelser på huden gør dyret uroligt. Bid og afføringsprodukter forårsager kløe og overfølsomhed.

Vanlig anledning til besøg hos dyrlægen.
Loppebid er den hyppigste årsag til besøg hos dyrlægen med akutte hudproblemer. Ni ud af ti tilfælde hos hunde skyldes lopper. Loppebid er voldsomt irriterende og kan forårsage en vedvarende eksem og at dyret klør sig så intensivt, at der opstår sår. Eksemet skyldes, at loppens spyt indeholder forskellige irriterende enzymer og histamin. Et enkelt bid kan igangsætte en overfølsom reaktion, der kan vare i ugevis.

Lopper kan leve på mennesker.
Når et menneske bliver bidt, lader biddet til at være kommet ud af intet. Der kan opstå en kraftig kløe og akutte kløende myggebidslignende udslag. Vågner man op en vintermorgen med ”myggebid” er det sikkert loppebid i stedet. Det er almindeligt med flere bid tæt på hinanden, ofte på underarme, lår og fødder. Hvis hunde lider af bændelorm, kan man se ris-lignende hvide korn (tørrede bændelorm) ved anus. Årsagen til bændelorm kan også være lopper, som fungerer som transportmiddel for ormene.

Forebyggende behandling.
Der findes flere gode præparater, som forebygger ganske udmærket. Anvendelsen af disse er ganske enkel, og det er nok at behandle dyret en gang om måneden.
Loppernes livscyklus er enkel, og ved at klippe denne cyklus et par steder med et forebyggende middel, nås problemets kerne og loppeinvasioner undgås.
Desværre må vi acceptere tilfældige besøg, men vi behøver ikke at lade lopperne flytte ind hos os.


Susanne Kamu, autoriseret dansk dyrlæge.
Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu
C/. Maestra Aspiazu, Puebla Lucia, ES-29640 Fuengirola (Málaga) Spanien.
Tel: (+34) 952 667 333, contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com

Sitemap
Copyright © 2006 - 2017 Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu, alle rettigheder reserveret.