Slip af med lopperne.
Lopper betragtes af mange som et tegn på manglende
hygiejne, dårlig rengøring eller vanrøgt af dyr. Det er helt forkert.
Lopper kan kaste sig over hvem som helst, uanset hvor velplejet man
er.
Med mindre dyret lever helt isolerede fra andre dyr, får det før eller
senere lopper. Dette har ingenting med dyrets eller ejerens hygiejne
at gøre. Men ejeren skal sørge for at være et skridt foran lopperne,
så loppeangrebet bliver en undtagelse og ikke giver dyret større ubehag
end højst nødvendigt.
Sommerhalvåret.
Lopper er mest normalt i sommerhalvåret, hvor praktisk taget alle dyr
får lopper. Dyret smittes oftest via nærkontakt med andre dyr eller
omgivelserne. Loppen kan let hoppe på et forbipasserende dyr, eftersom
den kan hoppe så højt som 30 cm. Lopperne er nødt til at spise blod
for at kunne lægge æg, og den kan suge blod fra mennesket, men foretrækker
kæledyr som hunde eller katte.
Ti æg af gangen.
Indenfor et døgn efter blodmåltidet, lægges æggene i dyrets pels. Hunnen
lægger ti æg per gang og kan lægge hundredvis af æg i sin livstid. Loppesamfundet
bygger på, at de skal producere maximalt antal æg på minimal tid. Eftersom
æggene ikke sidder faste i pelsen, falder mange af dem dog til jorden.
De udklækkes efter ca. en uge i husdyrets pels. I varmt klima kan loppens
livscyklus være så kort som fire uger. Lopperne udvikles via puppe-
og larvestadier til færdige lopper og de voksne lopper er 2-4 mm lange,
brune, blanke, vingeløse insekter. Yderst har den et hårdt kitinskal,
som gør den meget modstandsdygtig.
Lever kort tid.
Lopper, som parer og formerer sig meget, bliver trætte og dør hurtigt.
De rører sig fantastisk hurtigt og kan nogle gange ses som små, mørke
prikker, der springer på dyrets krop. Ofte er de svære at få øje på
eller synes slet ikke. Det tydeligste tegn på deres tilstedeværelse
er, at husdyret klør sig usædvanligt meget. Dyret kan også kradse og
gnave i sig selv samt ryste voldsomt på hovedet. Ved et alvorligt angreb
kan kløen blive så intensivt, at der opstår sår, ofte langs ryg og bagben.
Loppernes bevægelser på huden gør dyret uroligt. Bid og afføringsprodukter
forårsager kløe og overfølsomhed.
Vanlig anledning til besøg hos dyrlægen.
Loppebid er den hyppigste årsag til besøg hos dyrlægen med akutte hudproblemer.
Ni ud af ti tilfælde hos hunde skyldes lopper. Loppebid er voldsomt
irriterende og kan forårsage en vedvarende eksem og at dyret klør sig
så intensivt, at der opstår sår. Eksemet skyldes, at loppens spyt indeholder
forskellige irriterende enzymer og histamin. Et enkelt bid kan igangsætte
en overfølsom reaktion, der kan vare i ugevis.
Lopper kan leve på mennesker.
Når et menneske bliver bidt, lader biddet til at være kommet ud af intet.
Der kan opstå en kraftig kløe og akutte kløende myggebidslignende udslag.
Vågner man op en vintermorgen med ”myggebid” er det sikkert loppebid
i stedet. Det er almindeligt med flere bid tæt på hinanden, ofte på
underarme, lår og fødder. Hvis hunde lider af bændelorm, kan man se
ris-lignende hvide korn (tørrede bændelorm) ved anus. Årsagen til bændelorm
kan også være lopper, som fungerer som transportmiddel for ormene.
Forebyggende behandling.
Der findes flere gode præparater, som forebygger ganske udmærket. Anvendelsen
af disse er ganske enkel, og det er nok at behandle dyret en gang om
måneden.
Loppernes livscyklus er enkel, og ved at klippe denne cyklus et par
steder med et forebyggende middel, nås problemets kerne og loppeinvasioner
undgås.
Desværre må vi acceptere tilfældige besøg, men vi behøver ikke at lade
lopperne flytte ind hos os.
Susanne Kamu, autoriseret dansk dyrlæge.
Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu
C/. Maestra Aspiazu, Puebla Lucia, ES-29640 Fuengirola (Málaga) Spanien.
Tel: (+34) 952 667 333, contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com