Nye tendenser indenfor ernæring
fedt og fedtsyrer,
oliven eller fiskeolie?
For at din hund skal have det godt skal den have
en tilpas mængde næringsstoffer så som vand, proteiner, fedt, kulhydrater,
vitaminer og mineraler. Man taler i dag mere end før om fedtsammensætningen
i foderet, og om hvilken indflydelse det har på dyrets helbred.
Hunde og katte er typisk kødædere, hvilket gør, at de er bedre til at
optage animalsk end vegetabilsk fedt. En hund kan dog optage op til
25% af de Omega 3 fedtsyrer, der er indeholdt i olivenolie (vegetabilsk
fedtsyre). De 25% er den mængde, der anbefales til hunde. Den resterende
mængde olivenolien har hunden ikke brug for, men den lagres i kroppen,
og hunden bliver efterfølgende tyk.
Hvorfor
har fedt så stor betydning for din hund?
Fedt virker som isoleringsmateriale og støddæmpere for kroppen (bl.a.
øjenhulerne og nyrerne). Det er nødvendigt for at skabe energi og anvendes
som reserveernæringsstof, der lagres i bl.a. muskulaturen, benmarven
og under huden. Hunde, der er fysisk aktive, har brug for meget fedt,
mens en familiehund vil blive tyk og syg, hvis den får for meget fedt.
Det er altid vigtigt at tilføre dyrefoderet en vis mængde fedt ikke
kun på grund af det store indhold af fedtsyrer, men også for at kroppen
skal kunne optage mineralstoffer og fedtopløselige vitaminer. Fedt er
opbygget af glycerol og fedtsyrer, som kan kendetegnes som enten essentielle
eller ikke-essentielle. Mangel på essentielle fedtsyrer giver fx hudproblemer,
tør pels med skæl, fældning, fertilitetsproblemer, øjenproblemer, indlærings-
og nerveproblemer samt fremskyndet aldring.
Hvorfor er det nødvendigt at give fedtsyretilskud til hunde
og katte?
Det er dokumenteret, at fedtsyrer med Omega 3 forebygger og behandler
hud- og ledbesvær samt hjertekarproblemer hos hunde og katte. Desuden
stimulerer fedtsyrer immunsystemet. Tilskud forebygger og hjælper mod
kløe, sprukne poter, skæl, mat pels og unormal fældning. Ofte mærkes
resultatet efter kun 3 ugers anvendelse.
Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt med de fedtsyrer, som er
indeholdt i foderet?
Intet foder (med holdbarhed på op til 1 år) indeholder en tilstrækkelig
mængde Omega 3, hvis ikke fordret er specialpakket. Fedtsyrerne er nemlig
meget overfølsomme overfor lys, luft og varme. Fedtsyrerne i et vakuumpakket
produkt holder normalt en måned. Herefter begynder de at blive harske,
og deres effekt aftager. Bliver fedtsyrerne harske, er de usunde eller
direkte farlige. Harske fedtstoffer kan forårsage såkaldte frie radikaler,
som det er bevist kan have en stor indflydelse på udviklingen af kræft.
Hvis en pose med foder har stået åben mere end 1 måned, har den formodentlig
mistet størstedelen af sit Omega 3 og Omega 6 tilskud.
Mange slags foder indeholder en hel del vegetabilsk fedt (og desuden
proteiner), som hunden ikke har nogen større gavn af.
Hvordan giver man bedst sit dyr et fedtsyretilskud?
Fedtsyrer som tilskud gives normalt i form af kapsler. De mest almindelige
produkter er Glavaderm, Viacutan og Salmopet (en norsk lakseolie), der
er ny på det spanske marked. Salmopet lakseolie er fremstillet på en
veldokumenteret og kvalitetssikret måde. Det har en lang holdbarhed
og produceres helt uden tilsætningsstoffer. Salmopet lakseolie både
lugter og smager af fisk. Det betyder, at både hunde og katte, der normalt
ikke spiser tørfoder, kaster sig over samme foder, når det er tilsat
Salmopet. Denne form for behandling er også relativt billig. I min veterinærpraksis
har jeg erfaret gode resultater med tilskud af fedtsyrer til hunde og
katte med kroniske hudproblemer. Jeg har også behandlet min hund Ronja,
en Stafforshire bullterrier, med Salmopet. Ronja havde under en længere
periode haft problemer med sprukne poter og lidt af en kraftig fældning.
Efter kun 4 ugers behandling kunne jeg se en klar bedring. Hendes pels
blev blødere og mere blank, hun fældede betydeligt mindre, og hendes
trædepuder blev blødere.

Mere om
Salmopet.
Susanne Kamu, autoriseret
dansk dyrlæge.
Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu
C/. Maestra Aspiazu, Puebla Lucia, ES-29640 Fuengirola (Málaga) Spanien.
Tel: (+34) 952 667 333, contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com