Når hunden bringes med på rejsen.
Hvis man beslutter at medbringe sin hund, når man skal ud at rejse, er det vigtigt at huske på, at andre mennesker nødvendigvis ikke deler samme forkærlighed for hunden, som man selv gør. Og hvor mærkelig man ellers måtte finde denne manglende forkærlighed, må man respektere, at ikke alle mennesker er som en selv. Det er derfor vigtigt, at man sørger for, at ens hund ikke forstyrrer eller irriterer andre mennesker, og vigtigst af alt skal man passe på, at andre ikke finder sig utilpasse i hundens selskab. Det er ejerens ansvar, at hunden er velopdragen, og at den adlyder kommandoer. Selvom ens hund er glad og entusiastisk og hopper op af andre mennesker, skal man være opmærksom på, at andre, der ikke kender hunden, måske bliver bange, når den hopper op ad dem. Og der findes jo mange mennesker, der er vanvittigt bange for hunde Forud for rejsen. Hvis man har en stationcar kan man kan man sætte et net op, så passagersektionen adskilles fra bilens bagerste del. Et bur i plastikfiber er en anden god løsning, men mange hunde føler sig indeklemt i sådan et bur og bliver efterfølgende køresyge. Buret skal være så stort i både højde og bredde, at huden frit kan vende sig og stå op. Det er en god ide at forsøge vænne hunden til at være i buret inden den første biltur, så den opfatter buret som en del af hverdagen. En anden løsning er en sikkerhedssele til hunden, der fastspændes som en almindelig sikkerhedssele. En alternativ løsning er, at man fastgør hundens sele til noget inde i bilen. Dette anbefales dog ikke. Undgå store måltider inden afrejsen. Hvis man ikke er interesseret i at medbringe hunden på sin rejse, men derimod ønsker at aflevere den på en hundekennel, kan man spørge sin dyrlæge til råds. Det anbefales først at besøge kennelen. Priserne varierer fra ca. 15-20 euro pr. hund pr. nat. Man bør altid medbringe hundens vaccinationsdokumenter, og hunden skal være behandlet med et forebyggende middel mod flåter, lopper og sandflue, inden den efterlades på kennelen. Susanne Kamu, autoriseret dansk dyrlæge. Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu C/. Maestra Aspiazu, Puebla Lucia, ES-29640 Fuengirola (Málaga) Spanien. Tel: (+34) 952 667 333, contact@petvetkamu.com www.petvetkamu.com |
| Copyright © 2006 - 2012 Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu, alle rettigheder reserveret. |