Små farer som lurer i naturen.
Der findes ikke meget at være bange for i naturen. Den kloge bør dog alligevel være opmærksom. Skovflåter findes over hele landet og spreder sygdomme, også selvom det ikke er sikkert, at man bliver syg af at blive bidt.
Lige nu har slangerne højsæson. De slanger, som godt kan lide sol og varme, ligger gerne og soler sig om dagen. Om natten er de aktive, hvor de jager småvildt som f.eks. frøer og mus. De har en veludviklet lugtesans, hvor den forgrenede tunge udgør en vigtig del. De er hurtige i skovbunden og i terrænet, er dygtige svømmere og gode til at klatre i træer. I Spanien findes der hugorme og snoge ligesom i Danmark. Et hugormebid skal behandles som en forgiftning, da slangens bid er som en giftindsprøjtning. Det er vigtigt altid at søge hjælp hos dyrlægen ved mistanke om slangebid. Det er ofte unge dyr, som bliver bidt og ofte ved hovedet eller på poterne. I begyndelsen mærker man måske ikke biddet, men hurtigt begynder det at hæve, hvor biddet sidder, og på det tidspunkt er dyrets almene tilstand allerede forværret. Hævelsen er værst efter nogle dage, men da er det svært at se bidemærkerne.
Giften har en stærkt irriterende virkning på kroppen, og man får en lokal reaktion med hævelse og rødme. Slangegift har en kompleks sammensætning og indeholder forskellige enzymer, som har effekt dels omkring biddet, men også alment i hele kroppen. Fra biddet spreder giften sig via blodet til andre dele af kroppen, hvor den aktiverer produktionen af bl.a. histamin, bradykinin samt prostaglandin. Det kan i værste fald ende med indre blødninger, chok og skader på indre organer som nyrer, lever og hjerte. Eftersom der på slangens gifttænder altid findes rigeligt med bakterier, er det ikke kun giften, der er farlig.
Slangebid på dyr, som ikke behandles medicinsk, behøver ikke nødvendigvis at føre til at dyret dør, men risikoen er mindre og helbredelsen går hurtigere, hvis dyret kommer under behandling så hurtigt som muligt. Behandlingen består hovedsagelig af intravenøse kortisonindsprøjtninger; intravenøst drop med antibiotika. Behandling med creme er ikke aktuelt i Spaniens subtropiske klima.
Det betaler sig at lægge en forbinding og forsøge at holde den inficerede kropsdel i ro, da slangens gift spreder sig meget hurtigere, hvis dyret bevæger sig. Det mindsker også risikoen for komplikationer som blødninger. Den inficerede kropsdel bør i det hele taget have fred og ro. Tidligere var det almindeligt at lægge et kompres på hævelsen, at lave et snit i biddet og forsøge at suge giften ud, men dette er ikke en god metode.
Det er meget almindeligt, at især hunde stikker snuden i myretuer, hvepsebo og lignende. Inden for en halv time kan der komme akut hævelse, hvor ansigtet bliver som en fodbold, øjenlågene hæver, så man knap nok kan se øjnene, og poterne bliver tykke. Dette er oftest en allergisk reaktion som følge af insektbid. Til tider kan urolige dyrlæger tro, at det er resultatet af et slangebid, hvilket det ikke er. Det er sjældent, at et slangebid giver akut hævelse.
Susanne Kamu, autoriseret dansk dyrlæge.
Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu
C/. Maestra Aspiazu, Puebla Lucia, ES-29640 Fuengirola (Málaga) Spanien.
Tel: (+34) 952 667 333, contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com