Tandpleje til dyr.
Hvornår fik din hund eller kat sidst kontrolleret sine tænder? De fleste hunde og katte har sunde og friske tænder, når de er unge, men i takt med at de bliver ældre, begynder de at blive plaget af tandsten. Hvis din hund eller kat er sur og irritabel, kan det være fordi, den har ondt i tænderne. Mange hundeejere er slet ikke klar over, at hundens tænder også skal plejes, og ligesom det er vigtigt, at mennesker går til tandlægen, lige så vigtigt er det, at hunde får kontrolleret sine tænder. Kommer der en dårlig lugt fra hundens mund og har den svært ved at tygge, så kan det være tegn på tandproblemer. Over 80 procent af alle hunde over 3 år er udsatte, og tit og ofte er de allerede begyndt at tabe sine tænder. Specielt små hunde hører til denne højrisikogruppe. Betændelse i mundhulen kan af og til sprede sig til resten af kroppen og forårsage skade på hjerteklapperne, leveren og nyrerne samt føre til en livstruende blodforgiftning. Hvorfor falder tænderne ud? Har din hund tandproblemer? Behandling af tandproblemer. Bedre tandhygiejne. Hyppig tandbørstning med specialtandbørste er den mest effektive måde at forhindre, at problemet opstår. Det anbefales allerede, når hunden er hvalp at vænne den til at få børstet tænderne. Det tager normalt 3-4 uger, før en voksen hund har vænnet sig til at få børstet tænderne. Tandpastaen skal være specielt til hunde og må ikke skumme, da hunde ikke bryder sig om ting, der skummer i munden. det anbefales at spørge dyrlægen, hvor længe tænderne skal børstes. De fleste hunde har godt af at bruge tyggeben eller lignende. Det giver tænderne motion og nedsætter dannelsen af ny tandsten. Der findes også terapeutisk legetøj, der også renser tænderne. Den rette mad er grundstenen til god tandhygiejne. Det bedste resultat opnås, hvis hunden fodres med tørfoder af høj kvalitet. Tænderne skal arbejde, og derfor er tørfoder det bedste alternativ. Susanne Kamu, autoriseret dansk dyrlæge. Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu C/. Maestra Aspiazu, Puebla Lucia, ES-29640 Fuengirola (Málaga) Spanien. Tel: (+34) 952 667 333, contact@petvetkamu.com www.petvetkamu.com |
| Copyright © 2006 - 2012 Clinica Veterinaria Pet Vet Kamu, alle rettigheder reserveret. |