Susanne Kamu. Grundlægger og ejer af Clínica Veterinaria PetVetKamu (Skandinavisk dyrlægeklinik).
Jeg blev født i Helsingfors, Finland i et svensksproget miljø. Jeg gik i en privat svensksproget skole Tölö Svenska Samskola (”Zillen”), der senere hen, da jeg gik i gymnasiet, skiftede navn til Minerva, hvor jeg blev student i 1979. Mine dyrlægemedicinske studier startede jeg i Helsingfors i 1982, som jeg afsluttede i 1990. Mine studier tog lidt længere end forventet, men det skyldes, at jeg under min studietid havde to store passioner. Heste og sejlads. Jeg var desværre nødt til at opgive min hesteinteresse, men sejladsen praktiserer jeg stadig nu til dags. Jeg blev også gift, mens jeg studerede, og vores søn Kaspar blev født i 1989.
Selvom jeg ikke altid har forestillet mig selv som dyrlæge, har jeg altid været meget glad for dyr. Fra 13-års alderen arbejdede jeg om sommeren på en bondegård, der lå tæt på mine forældres sommerhus. Denne gård blev med årene som et andet hjem for mig, og jeg tilbragte mere og mere tid der. Det der trak mest var nok hestene, og specielt fordi jeg fik lov til at ride, så meget jeg havde lyst til. Jeg overvejede endda at blive professionel rytter, men fornuften vandt, og jeg kastede mig i stedet over dyrlægestudiet, for jeg havde hverken talenter eller penge til at blive professionel.

Sejlads og havet har altid haft stor betydning for mig. Det ligger til min slægt og i mit blod. Jeg begyndte som de fleste med en letvægtsbåd – optimistjolle, senere en større 3-personers letvægtsbåd Still 525. Senere hen købte min mand og jeg en Swan 41, som vi hurtigt byttede til en Swan 391 som vi gav navnet Shosana. Vi sejlede meget og længe med Shosana. Vores længste tur var i i 1988, og den gik fra Rolex Swan Cup ved Porto Cervo, Sardinien, hvorfra vi sejlede på kryds og tværs af Middelhavet. Turen bragte os gennem Gibraltarstrædet til Kanarieøerne, Las Palmas, hvor vi provianterede og oprustede båden de næste par uger, hvorefter vi fortsatte vores rejse. Vi deltog i turneringen ARC (Atlantic Race for Cruisers) over Atlanten til Barbados. Da vi endeligt ankom til Barbados hvilede vi et par uger, hvorefter vi benyttede chancen til at sejle rundt i Det Caribiske Hav de efterfølgende måneder. Alt i alt varede rejsen 8 måneder.

Vi tog derefter hjem, og jeg kastede mig over eksamensbøgerne og afsluttede kort efter mine studier.

Mens jeg studerede arbejdede jeg i en lang periode som Amts- og statsdyrlæge forskellige steder i Finland. Dog mest i slutningen af ugen og i weekenderne. Da jeg havde afsluttet mine studier, rejste vi af familiemæssige årsager mod vest, og jeg begyndte at arbejde som dyrlæge på det anerkendte Helsingborg Djursjukhus i Skåne, Sverige hvor jeg var ansat i perioden fra 1990-98 med undtagelse af de perioder, hvor jeg var ledig pga. barsel.

I 1991 blev vores anden søn, Benjamin, født og i 1995 fik vi vores datter Ira-Okkulina.

I 1998 flyttede vi til Spanien, primært fordi vores datter Ira-Okkulina led af alvorlig astma, og vores læge derfor rådede os til at flytte til et varmere klima. Der gik ikke lang tid, før jeg fik ideen om at starte en dyrlægeklinik, og efter en del papirarbejde og bureaukrati åbnede vi klinikken i efteråret 1999. Indtil da havde jeg arbejdet på dyrlægeklinikken Clínica San Blas, hvilket gav mig god indsigt i de spanske procedurer indenfor faget.

Jeg foretrækker i min fritid at være sammen med min familie. Benjamin er en dygtig golfspiller, så vi ser ham ofte spille, når vi har tid. I min storhedsperiode havde jeg selv et handicap på 18, men i dag skal jeg nok bruge 10 slag mere på én runde. Ira-Okkulina er en god rytter, så der har vi en fælles interesse, hvorimod Kaspar er mest til kampsport, og der nøjes jeg med at kigge på.
Jeg plejer at gå i motionscenter med Kaspar og Benjamin et par gange om ugen. Vi forsøger altid at rejse udenlands i vores ferie. Normalt tager vi til Lapland om vinteren og står på ski, og om sommeren tager vi også til Finland.

At arbejde som dyrlæge her på Kysten er meget inspirerende men også meget stressende og hårdt, og for at holde sig motiveret er det nødvendigt at have en aktiv fritid og en god støtte fra familien.